Julsø Ultratrail Race Report

Den 7. september gik starten til første udgave af “Julsø Ultratrail/Montane Lakeland 50” med start i Ry ved Silkeborg. Ruten gik rundt om Julsø, på en varieret rute med lidt over 1.100 højdemeter. Her kommer min race-report fra dagen.
Det er mit beskedne håb at denne race-report kan give endnu flere løbere lyst til, at deltage i dette unikke løb til næste år!
Julsø Ultratrail d. 13. sept. 2013

Julsø Ultratrail d. 13. sept. 2013

FAKTA OM LØBET

  • Længde: 54 km.
  • Højdemeter: 1150
  • Løbet starter i Ry, og ruten går rundt i det kuperede terræn omkring Julsø. Blandt andet løber man op og ned ad Himmelbjerget.
  • Det der gør løbet til noget særligt er at man selv skal finde vej med GPS. På særligt kritiske steder var der udsat skilte med en vejviserpil. Desuden var der kun to depoter på ruten, så man skulle selv medbringe ekstra væske og energi i en rygsæk.

WEB

RUTE OG HØJDEPROFIL

Som det fremgår af højdeprofilen må ruten betegnes som “kuperet”. Der er stejle bakker, hvor man må ned i powerwalk-tempo og arbejde med hænderne på lårene. Nedløbene er lange og som det fremgår længere nede i min løbsbeskrivelse, er der virkeligt mulighed for at vinde noget tid, ved at have øvet sig grundig på forhånd. Den største koncentration af højdemeter finder man ved Himmelbjerget og efter man har passeret Silkeborg.

2
3
Ruten kan downloades via løbets hjemmeside, og herover ser man et overblikskort. Der løbes med urets retning, og ruten byder på masser af lækker singletrack gennem smuk og varieret natur.

FORBEREDELSE

Jeg havde forberedt mig målrettet til løbet, over en periode på 14 uger, hvor jeg havde løbet ca. 800 km. Jeg havde trænet mest muligt på trail og med så mange højdemeter jeg kunne. Hertil havde jeg anvendt de MTB-ruter der er at finde i Hvorup, Lundby, Rebild og Svinkløv. Mine forventninger til turen var, at slutte i en tid omkring 5 timer og 45 minutter.

Løbsledelsen forventede at vindertiden ville være 4 timer.

Starten går

Starten går

Til løbet brugte jeg en løberygsæk med væskeblære, salttabletter, to energigels, en brombærmuffin og en sandwichbolle. Navigationen klarede jeg ved at have studeret kortet over ruten, og så havde jeg lagt ruten ind som GPS-spor i mit løbeur.

KLAR TIL START

Starten gik på et stort græsareal, og man løb samlet et lille stykke ned igennem Ry. Efter knapt en kilometer ramte vi skoven og singletrack hvor løbet blev givet frit.

Efter 7-8 km var feltet af de 71 startende spredt nok ud, til at jeg kunne falde ind i en god og jævn rytme.

Omkring 13 km inde i løbet kom vi til Himmelbjerget, og her tankede jeg den første energi på de stejle trapper op mod toppen. Det var formiddagkaffetid, så det føltes passende at indtage den hjemmebagte brombærmuffin der var med i rygsækken. Desværre havde jeg ingen kaffe til at skylle efter med.

Op til Himmelbjerget - tid til en hjemmebagt muffin

Op til Himmelbjerget – tid til en hjemmebagt muffin

På toppen af himmelbjerget, blev jeg nødt til lige at stoppe op for at tage et foto med mobilen. Det er jo ikke hver dag man besøger Danmarks turistattraktioner.

Efter Himmelbjerget løb jeg et stykke med en flink mand, som gerne ville blive bedre til at løbe ned ad bakke. Vi diskuterede det lidt, og jeg fortalte hvad jeg havde gjort for at blive hurtigere på nedløbene.Efter himmelbjerget mødte vi den første koncentration af bakker og højdemeter. Jeg gav den gas under nedløbene, ligesom jeg har trænet ude i Lundby Krat. Min topfart på nedfarterne var 25 km/t, så der var rimeligt med krudt på.

Min nye løbsmakker begyndte at følge med mig på nedfarterne, men det resulterede i at han snublede og knaldede baghovedet ind i et træ. Fysioterapeuten i mig bød mig at stoppe op, og tjekke at han ikke var skadet alvorligt. Da jeg talte med ham i målet, nogle timer senere, havde han knaldende hovedpine. Nedløb er noget man skal nok ikke skal begynde at træne under et officielt løb.

FØRSTE DEPOT

Første depot lå placeret ved cirka 23 km, og her var superfin service.

Jeg følte at der var godt med overskud i benene, og jeg nød den fine rute gennem utroligt smuk natur. Skoven var meget varieret med nåleskov, løvskov, små stier og enkelte steder med grusvej. Mange steder løb vi helt tæt på søen, og det var ret hyggeligt at kigge på familierne der var afsted på kanotur på søen og inde i de små vandløb.

Depot 1 - Energi, væske og flinke mennesker

Depot 1 – Energi, væske og flinke mennesker

Der stod en rar mand som hjalp med at fylde væske i vores rygsække, og der var et fint udvalg af frugt, chokolade, Matadormix, peanuts og chips. Jeg nøjedes med at få vand fyldt på rygsækken, og så en blanding af vand og cola i drikkedunken. Den blanding fik jeg glæde af senere i løbet.

AMERIKANSK ELITELØBER PÅ RUTEN

Lige efter depot 2 mødte jeg en ny løbefælle – som til forveksling lignede den amerikanske elite-ultraløber Anton Krupicka. Det viste sig at gutten hed Martin Boris, og var fra Silkeborg-området. Han kendte ruten ret godt, og han var hyggelig at sludre med undervejs.
Vi fik snakket lidt om træningsfilosofi, løbesko, naturlig ernæring og den slags. De næste kilometer frem til Silkeborg gik som en leg. Ved Silkeborg skulle vi et kort stykke ind igennem byen, og så tilbage i skoven.

ANDET DEPOT

Her røg jeg udenfor sporet, fordi jeg blindt fulgte efter min løbemakker. Det tog dog ikke lang tid at finde tilbage på ruten, ved hjælp af GPS’en.

Ved Silkeborg mødte vi den anden store koncentration af højdemeter og bakker. Jeg havde stadig friske ben, så den fik mest muligt gas på nedløbene og det vandt jeg en del tid på.

Selve navigationen var generelt ukompliceret, men vi kom til et område med mange stier der krydsede, og det var indimellem vanskeligt at afgøre hvilken af stierne man skulle fortsætte ad. Derfor røg jeg igen ud på vildspor. I stedet for at løbe tilbage, tog jeg den tværs gennem et tæt krat, op ad en bakke for at komme tilbage til sporet. Her spekulerede jeg over, hvor mange skovflåter der mon sprang på mig for at æde løs.Det tog lidt tid og et par rifter at komme tilbage på sporet, men det mærker man ikke når pulsen pumper. Flåt-check måtte vente til jeg kom i mål.

Anton Krupicka aka Martin Boris

Anton Krupicka aka Martin Boris

Efter omkring 38 km mødte vi rutens andet og sidste depot. Her tankede jeg op med en håndfuld Marabou-chokolade og mere vand/cola-blanding i drikkedunken. Jeg hørte en af depotfolkene sige, at de første løbere var kommet igennem depotet kun 20 minutter tidligere. Jeg plejer ikke at gå så meget op i hvordan jeg ligger placeret i feltet, men denne oplysning gav alligevel ekstra energi. Det føltes ret fedt at vide at jeg lå placeret fremme i feltet. Senere fik jeg endnu en overraskelse over min placering.

FRA MINUS TIL PLUS

Inden længe nåede jeg til de 42-45 kilometer og her viser det sig om ens strategi med hensyn til væske og energi har været rigtig. Det var en ret varm dag og jeg svedte som et bæst, så jeg havde taget mine salttabletter lidt hyppigere end med de 60 minutters interval jeg plejer. Jeg havde – for første gang i nogle år – taget en energi-gel ved 20 og ved 40 kilometer.

Jeg synes at gels er utroligt vamle at spise, men jeg må erkende at de giver et meget effektivt boost af energi. Væskemæssigt havde jeg forsøgt at drikke hyppige små slurke fra min drikkeblære.

Ved 45 kilometer begyndte jeg føle mig lidt flad, indimellem havde jeg kortvarig krampe i benene og hovedet var tungt. Jeg var også ret tørstig og som sædvanligt føler man ingen lyst til at spise overhovedet. Jeg tolkede signalerne som et tegn på, at jeg trængte til noget salt og energi. Jeg havde en enkelt salttablet tilbage, men ikke flere gels.

Cola-blanding gør underværker - tak for tippet til Conny Brusen

Cola-blanding gør underværker – tak for tippet til Conny Brusen

DE SIDSTE BAKKER

Her skete der så det fantastiske at ruten kom til en smal og knoldet mark-sti, hvor det ikke gav mening at løbe. Jeg kunne, med god samvittighed, gå ned i trave-tempo, tage min salttablet og noget vand. Dertil havde jeg min dunk med blandingen af cola og vand. Blandingen er tilpas sukkerholdig til at give energi, men ikke så sød at den er vammel. Ydemere er alle boblerne for længst rystet ud, så drikken ruller direkte ned gennem halsrøret. Jeg bællede det meste af en halv liter, og godt med ekstra vand. Her sendte jeg en venlig tanke til Conny Brusen, som lærte mig om cola-blandingens lyksaligheder.

Efter den potente omgang væske og energi var maven ret fyldt, men jeg fortsatte i roligt tempo i en overbevisning om at jeg ville få det bedre, når kroppen begyndte at optage det jeg havde fyldt indenbords. Omkring 20 minutter efter indfandt virkningen sig og jeg kunne begynde at rulle afsted i et mere jævnt tempo. Timingen var ret heldig for på dette tidspunkt mødte vi 3 ret heftige stigninger og lange nedløb. Det var superfedt at have vendt situationen og jeg løb videre med et smil på læben.

Ruten skiftede fra singletrack og ujævne skovstier, til lidt bredere stier med sand og grus. Der var efterhånden kun 5 kilometer til mål og jeg overhalede endnu en løber. Det giver altid energi når man kan overhale nogen – ret egoistisk men sådan er det bare. Jeg havde ingen løbere umiddelbart bag mig, og jeg vidste at jeg lå godt placeret i feltet.

Hvem kommer først op - mig eller fårene?

Hvem kommer først op – mig eller fårene?

Jeg havde ikke rigtigt mere energi at stoppe i hovedet, så det var bare at rulle afsted i så jævnt et tempo som muligt. Omkring 2 kilometer før mål, kom ruten til et område med en marina, iskiosker og masser af turister. Her blev uddelt klapsalver og så kan man altid glemme de trætte ben, i et forsøg på at se skidefrisk og overskudsagtig ud. Klapsalver virker hver gang.

I MÅL

Efter den sidste opstigning op ad en trappe, var man tilbage ved mål. De sidste 2-300 meter til målstregen, blev tilbagelagt i relativt spurt-tempo henover det dejlige bløde græsareal.

Jeg sluttede i tiden 6 timer og 11 minutter. Vindertiden blev løbet af Frank Linger fra Hinnerup på 5 timer og 25 minutter. Hos det stærke køn, var det Dorte Dahl der løb med sejren i tiden 5 timer og 37 minutter. Jeg endte som nummer 8 ud af 71 startende. Ud af de 71 startende udgik der 19 løbere. Ruten var nok lidt hårdere end de fleste havde forventet.

Ahhh - chili og en pilsner - og 38% creme fraiche

Ahhh – chili og en pilsner – og 38% creme fraiche

Området omkring målet var indrettet ret hyggeligt, med et stort telt, borde og bænke. Ydermere blev der serveret chili con carne med hjemmebagt brød og det hele. Efter at have pustet ud og fået tørt tøj på, var det super fedt at skovle en omgang chili og en iskold pilsner indenbords, mens der blev sludret og klappet af de næste løbere der kom i mål.

Der var rigtigt mange løbenørder at snakke med, så der blev delt anekdoter fra løb andre steder. Der blev ved med at trille løbere i mål, og sidste mand over målstregen havde været ude i 8 timer og 30 minutter.

LIGESOM JULEAFTEN

Løbsledelsen havde fået fat i nogle rigtigt flotte præmier, som blev uddelt ved lodtrækning.

Der var blandt andet løberygsække, Garmins top-løbeur, pandelamper med mere. Som det bedste lovede arrangørerne at der ville blive endnu et Julsø Ultra trail næste år.

Løbet på 54 km i kuperet terræn er en rigtigt fin oplevelse for løbere der har løbet nogle marathon-løb, og gerne vil begynde at løbe ultratrail-løb, men måske endnu ikke er parate til de lange distancer på 80 km eller mere. Ruten er utroligt fed med gode trails og godt med højdemeter. Desuden er det rigtigt fint at man skal være delvist selvforsynet undervejs, så man får sig nogle erfaringer med at tage væske og energi i passende mængder.

HAR DU FÅET LYST  TIL AT LØBE?

Jeg håber at min race-report her, har givet flere løbere lyst til at deltage i løbet næste år. Hold øje med løbets hjemmeside og Facebook-siden. Jeg vil selv være at finde på startlisten. Vi ses i Ry!

Afslapning i målet

Afslapning i målet

TAK!

Jeg siger tak til arrangører og sponsorerne for et rigtigt fedt løb med en god rute, super service, god stemning og lækker mad i målområdet!
Det er den slags løbe-oplevelser der kan få én ud at træne, selv når den kolde og mørke tid nærmer sig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: