Trailcamp i Hammer Bakker

For mit vedkommende er den mest aktive del af løbesæsonen ved at være slut. Der mangler kun et enkelt marathon i løbekalenderen. De sidste par år, har jeg droslet kraftigt ned for træningen, når efteråret melder sin ankomst. For mig er det en nødvendighed for, at bygge motivation op før træningen for alvor starter igen efter nytår. En af de oplevelser jeg har glædet mig meget til i denne sæson, var dog placeret her i det tidlige efterår. Sammen med gutterne fra løbeklubben, stod den på trailcamp i Hammer Bakker, og her kommer en lille beretning fra turen.

VILD MED TRAILS

Vi havde sat hinanden stævne fredag eftermiddag, efter arbejdstid, og det var lykkedes at samle 7 mand. De andre fra klubben måtte sidde og ærgre sig på jobbet, eller hjemme foran TV2’s “Vild med dans”.

Der gik lidt tid med at få os etableret på den hyggelige lille shelterplads. Der skulle både slæbes soveposer, brændeknuder og proviant fra bilerne og ned til lejren.

Bagefter løb vi en tur rundt i skoven i halvanden times tid, mens aftensmaden simrede over bålet. Olsen kender skoven som sin egen bukselomme, men det lykkedes os at komme ud i nogle afkroge hvor selv han ikke anede hvor vi var.

Trailcamp 1 Trailcamp 2

Sludderen gik lystigt undervejs, om alt fra hverdagens trummerum, vilde løbeprojekter, og naturligvis også om løbegrej. Der er en del grejnørder i løbeklubben, og i forvejen vidste jeg at Tom er en af de mest grejnørdede. På den her lille løbetur gik det op for mig, at knægten er et omvandrende udstyrsleksikon. Spørg ham om en hvilken som helst løberygsæk, løbesko eller sovepose. Uden at tænke sig om særligt længe, spytter han genstandens vægt ud, hvem der  forhandler den, og visse genstande kan han endda fortælle hvad vejer i våd tilstand.

CHEFKOKKEN GIVER DEN GAS

Opgaven med at sørge for proviant, var fordelt på flere skuldre. Olsen havde sørget for en solid grydefuld chili con carne, som stod og duftede på bålet efter løbeturen. Det varede ikke længe før vi alle var bænket rundt om bålet med en tallerkenfuld chili, og en kold øl. Chilien var selvfølgelig perfekt krydret og brændvarm. Kakker og Sushi havde sørget for at udvalget af specialøl var helt imponerende. Det siger sig selv at stemningen var helt i top, og snakken fortsatte på kryds og tværs, henover bålets gløder.

Trailcamp 7

Jeg var ikke den eneste der spiste et par portioner for meget af den gode chili. Senere på aftenen, skulle jeg indse at det nok havde været bedre at holde lidt igen.

STJERNENAT MED ÅNDENØD

Solen gik langsomt ned og stjernehimlen åbenbarede sig over Hammer Bakker. Når man bor inde i byen til hverdag, er det altid overraskende at opleve hvor mange stjerner der i virkeligheden findes på nattehimlen. Herude i skovens bælgmørke, er der uendeligt meget mere at se på himlen. Det krævede lidt overtalelse, at løsrive os fra bålets hygge, og trække i løbesko og pandelamper. Men da vi endeligt kom afsted, og løb afsted på de snørklede single tracks med pandelamperne på, var det selvfølgelig fedt udover enhver beskrivelse. Der er ikke rigtigt noget der slår den intense oplevelse, det er at løbe i en mørk skov.

Trailcamp 3

Hammer Bakker har, som navnet antyder, en del bakker. Normalt elsker jeg bakker, men i aften var det lidt anderledes. Al den gode chili jeg havde nydt ved bålet, var ikke røget helt ned i fordøjelsen endnu. Hver gang vi løb op ad en bakke, sad aftensmaden helt oppe i halsen på mig. Vi havde aftalt at løbe i en time eller halvanden, og jeg gruede for at det ville blive en lang tur. Til mit held stod Nicholas’ pandelampe af, så vi nøjedes med at løbe i en times tid.

Gudskelov var der andet at tænke på end den fyldte mavesæk. Overalt var der rådyr, som hoppede omkring, og på lang afstand lyste deres øjne op i skæret fra vores pandelamper.

Henrik og Kakker løb 100 miles rundt om Mors sidste weekend, så de hvilede benene i stedet for at løbe med os. Imens holdt de gang i bålet, og forberedte natmad.

MAN KAN ALTID SPISE LIDT MERE

På trods af mine kvaler med en fyldt mave, fik jeg lynhurtigt en glubende appetit, da vi kom tilbage til lejren. 

Henrik havde lunet leverpostej og nybagte boller over bålet. Kedlen boblede med vand til til kaffen. Vi fik hurtigt det våde løbetøj af, på med en varm trøje, og så sad vi igen bænket rundt om bålet med kaffe og natmad.

Jeg ved ikke helt hvor længe vi sad der og hyggede os. Ingen af os havde specielt travlt med at komme i seng.

Da vi endeligt gik til ro, kunne vi slumre ind til lyden af et knitrende bål… snorken og lyden at prutter. Krydret chili, frisk luft og motion sætter åbentbart godt gang i fordøjelsen.

MORGENSTUND HAR GULD I MUND

Olsen er en meget morgenfrisk mand. Han havde været tidligt oppe, og derfor sørgede han for at bålet var igang da vi andre stod op sammen med solen.

Jeg var lidt spændt på om Nicholas ville være der til morgen. Hans kone er højgravid og kan føde når som helst, så han var på tilkald med mobiltelefonen indenfor rækkevidde.

Efter en hurtig kop kaffe, luntede vi igen ud i skoven mens himlen skiftede farve fra lyserød til klart blå.

Trailcamp 5 Trailcamp 4

Bagefter var der morgenmad ved bålet. Boller der er varmet over åben ild, de smager bare bedre. Ingen af os havde travlt, solen lunede, bålstedet buldrede og den ene kop kaffe tog den anden. Ved 9-tiden pakkede vi alt vores habengut sammen, og rullede hjem til familien. Tre gode løbeture, god mad, frisk luft og en masse hygge. Alt sammen nåede vi på omkring 15 timer. Trailcampen var en perfekt start på weekenden, sammen med nogle prima gutter.

Trailcamp 6

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: